www.winelovers.dk

 

Winelovers – ny sponsor i VTK.

Winelovers indgår samarbejde med VTK. Et samarbejde der udover et synligt skilt vil omfatte et par vinsmagninger for klubbens medlemmer i løbet af sæsonen.

Winelovers er en Online vinforretning ejet af Frits Botman og Marianne Boding. For dem handler vin mere om personlige præferencer – og mindre om at være ekspert eller sommelier. Bevares der er naturligvis forskel på vine – og vinenes kvalitet. Men når det kommer til at købe vin, så er det helt centralt, hvad du kan lide. Nogle gange er der sammenfald til, hvad eksperter og professionelle vinsmagere mener – andre gange har du en anden mening om en given vin. Og det er helt, som det skal være.

Med dette in mente – så køber de vin, de selv kan lide. Druemæssigt er Marianne’s top favoritter Sauvignon Blanc og Pinot Noir – Frits sværmer for Shiraz, og de holder begge umådeligt meget af mousserende vine.

Det vil desuden blive muligt at købe diverse vine (online via hjemmesiden www.winelovers.dk) med en speciel rabat for klubbens medlemmer. Mere info om det følger snarest.

Marianne & Frits, ejere af Winelovers udtaler om baggrund og forventninger til samarbejdet:

Da vi i 2020 besluttede at bygge hus på Masnedø, meldte vi os som nybegyndere i VTK. Vi er glade for at kunne kombinere business med pleasure ved at investere i VTK. Vi elsker livet – nu med afsæt i Vordingborg. Vi satser på, at spillet på tennisbanen bliver bedre med tiden. Og vi kan jo lige så godt hygge os samtidig med, at vi arbejder på ’at ramme bolden’ rigtigt 😉. Vi ser frem til at præsentere vores vine for alle interesserede.  

Football players drink beer, tennis players enjoy great wines!