Seniortræning

Kære seniorspillere i VTK😊

Hermed træningstilbud til jer udendørs 2024

 

Vi træner torsdage fra den 16/5-20/6 og igen fra den 15/8-12/9.

Tidsrum: kl. 16-17, 17-18 og 18-19.

Pris: 400 kr.

Max 8 pladser pr time.

Tilmelding og betaling til Johannes Hemmingsen.

Jeg vil prøve at sætte holdene nogenlunde efter styrke, men kan man kun et bestemt tidsrum, så vil jeg prøve at tage hensyn til dette.

Tilmelding til: hemmingsenjohannes@gmail.com eller 2966 6263

Mange tennishilsner fra Johannes Hemmingsen

Formandens beretning 2024

Formandens beretning til generalforsamlingen i Vordingborg Tennisklub 2024

Vi har sagt farvel til 2023 som blev en dejlig lang og varm sæson, dog udfordret af en juli måned med en masse vand. I 2023 var vi også ekstra udfordret på klargøring af banerne. Den klargøring, kommunen tilbød, var meget sparsom pga. en lukket pengekasse, og den kunne ikke dække behovet til vores baner. Derfor har vi brugt ekstra mange ressourcer på at holde banerne i gang. I den forbindelse vil vi gerne sende en stor tak til baneformand Erling, der gennem de seneste år har sørget for at koordinere og samle folk til at hjælpe med vedligeholdelse af vores anlæg gennem sæsonen. Erling og Grethe har valgt at fokusere på tennisspillet fra nu af. Grethe giver tjansen med rengøring videre, og Erling har overladt posten som baneformand til Tim Henriksen. Vi er glade for, at Tim har sagt ja til denne tjans og håber, at vores medlemmer fortsat vil støtte op give en hånd med, når Tim indkalder til klargøringsdage eller råber om hjælp til mindre projekter.

I 2023 valgte vi at køre med gratis træning til ungdomsmedlemmerne, og det viste sig at være en succes med ekstra stort fremmøde. Vi har haft en nettotilgang på 8 ungdomsmedlemmer i 2023, så vi pt. er 67 ungdomsmedlemmer. Der var også fremgang på seniorer. Her havde vi en nettotilgang på 7 medlemmer, så vi nu er 159 seniorer.

2023 blev også året, hvor vi fik åbnet muligheden for padel i Vordingborg. Vi er allerede mange VTK spillere, der mødes hos Kronepadel og får vedligeholdt både det sociale sammenhold, vi er så gode til i VTK og ikke mindst bliver ketsjersporten holdt i gang over vinteren. Philip fra Kronepadel har i dag åbnet hallen kun til VTK, så alle VTK spillere har mulighed for at spille padel og efterfølgende afholde årets generalforsamling, tak til Philip.

Introduktionstilbud og træning

I 2023 sørgede Tim Henriksen for træning til de nye medlemmer. Johannes har haft overblikket over resten af træningstilbuddene med hjælp fra Emilie Lejre

I sæsonen 2024 vil Johannes igen være en stor del af træningsholdene. Tim og Caroline har ønsket at komme på trænerkurser og vil derfor også blive en del af trænerteamet i 2024 😊Endelig træningsplan for 2024 meldes ud snarest muligt.

Tennisbaner og anlæg

Som tidligere beskrevet har vi haft en del udfordringer med banerne, grundet den meget sparsomme klargøring fra kommunens side. Genopretning af 1 enkelt bane hvert år, som tidligere lovet, blev også sparet væk. Derfor har vi måtte bruge nogle flere ressourcer og penge på at vedligeholde banerne. Vores klubhus er også gevaldigt udfordret af at grunden synker. Her kan vi også forvente ekstra omkostninger – hvilket også er en af grundene, til at bestyrelsen foreslår uændret kontingent i 2024.

Tim Henriksen er som tidligere skrevet ny baneformand. Vi håber, at vores medlemmer vil støtte op og træde til, når Tim har brug for hjælp til forskellige projekter og klargøringsdage i løbet af året, så vi alle kan gøre vores del til at vedligeholde vores yndlingssport i Kirkeskoven.

Aktiviteter

Barolo, under ledelse af Erik Møller og Gitte Melsen, har endnu en engang haft et forrygende år med stor tilslutning. For mange medlemmer er Barolo ugens højdepunkt hvor man mødes til gode ligeværdige kampe og hyggeligt samvær. Tusind tak til Gitte og Erik for at holde gang i denne populære aktivitet.

Grethe og Erling har igen i 2023 afholdt +60 stævner i løbet af hele sæsonen. Stævnerne er meget populære og har deltagere fra de omkringliggende klubber. Alle stævnerne har været fuldt booket og fortsætter i 2024. Grethe og Erling ønsker at bringe stafetten videre, men jeg har hørt, at deres afløsere nok allerede er fundet. Det er jeg sikker på, at vi hører mere om senere. Tusind tak til Grethe og Erling for arbejdet med +60 stævnerne.

Som afslutning på foråret blev der igen i 2023 afholdt Wimbledon på grus og fest, hvor Steffen stod for planlægning af turneringen og vores festudvalg Bettina og Michael igen sørgede for mad og hyggelige rammer til mange hyggelige timer efterfølgende.

Johannes har arrangeret klubmesterskab, hvor de indledende kampe blev spillet fra maj og sluttet med en hyggelig finaledag i september.

Fredag eftermiddag har vi gennem sæsonen mødtes til Spil&Grill, hvor vi, på tværs af alle niveauer, spiller nogle ligeværdige kampe og efterfølgende hygger på terrassen. Nogle fredage er grillen blevet tændt, andre fredage har vi nøjes med at skåle god weekend. Undertegnede satte denne aktivitet i gang, men ønsker at give stafetten videre til en anden frivillig, der kunne tænke sig at være tovholder på denne, da jeg som formand har mange andre opgaver og også gerne vil nøjes med at komme og deltage, så meld dig gerne på banen, hvis du vil hjælpe med dette. Det kunne være en idé at være flere om den, så man evt. ikke behøver at komme hver gang.

En lille opfordring til alle medlemmer: har du ris eller ros til bestyrelsen eller sidder du med en god idé til en ny aktivitet eller lignende, så tag fat i en af os fra bestyrelsen. Vi er meget åbne for nye idéer og især hvis det samtidig er en aktivitet, du brænder for og gerne vil være koordinator på.

Indendørs

Vi har som sædvanlig udbudt haltimer til vinteren 23/24, og Ulrich har på bedste vis fået fordelt timerne ud fra 1. og 2. ønsker.

Tirsdag afholder Johannes skumtennis træning i Vordingborg Hallen for ungdomsspillerne. Skumtennis er sjovt og en god mulighed for at spille sammen på tværs af flere niveauer.

I januar måned havde vi besøg af en pickleball træner i Vordingborg hallen. Vi var flere der lærte spillet. og hallen er ledig tirsdag eftermiddag og søndage til dem, der ønsker at spille skumtennis og pickleball. Der er oprette en facebook gruppe, så man kan lave spilleaftaler og koordinere ,hvor mange der kommer.

Fremtiden

Vi håber på godt vejr, så sæsonen kan komme tidligt i gang. Hvis alt går vel, planlægger vi at samle folk til klargøringsdag i starten af april, og forhåbentlig bliver banerne også klar til klargøring omkring samme tid.

VTK vil igen i år deltage i Tennissportens dag: Det bliver d. 27. april 2023 kl. 10.00-14.00, så inviter venner og familie med ned til en hyggelig dag. Vi håber på en masse besøgende og en succesfuld sæson 2024.

Og så kunne det være, at vi har et lille nyt projekt på tegnebrættet til 2024 men mere om det senere.

På bestyrelsens vegne

Stine Beck Petersen, Formand

 

60+stævner i Vordingborg foråret 2024

Invitation til forårets 60+-stævner

Foråret er lige om hjørnet. Snart er det atter tid at komme på grus. Grethe og jeg har ønsket at slippe tøjlerne til disse fredagstennistræf. Det er lykkedes os at få Jette og Jakob Pommergård til at overtage afviklingen af disse stævner fra efteråret. Dette er vi meget taknemmelige for. Senere på foråret vil Jette og Jakob annoncere efterårets spilledatoer samt evt. nye vilkår.

Du/I kan derfor nu kun tilmelde jer og betale for stævnerne d. 10.5. og d. 14.6. til Grethe og mig på erjuni@hotmail.com samt betaling til Grethe på 20323028.

Prisen er fortsat 100 kr., der dækker kaffe og småkager, smørrebrød, øl og vand, nye bolde og præmier.

Tidspunktet for stævnerne er fortsat fra kl 10 – ca 14

Du/I er meget velkomne til at sætte invitationen i omløb til 60+-ere i jeres tennisklub.

Med ønsket om nogle hyggelige tennistræf i Vordingborg i 2024.
Grethe og Erling

Generalforsamling 2024

Sjælland Syd Vinter 2024

Så er der tilmelding til Sjælland Syd Vinter 2024. Hent invitationen her: