Klubtøj

Inden længe vil det være muligt at bestille lækkert tennis tøj fra HEAD med VTK logo på overdelene. (Tank top, kjole og T-shirt til damer/piger er uden logo, da vi syntes det vil sidde dumt på disse)

Farverne er hvid/marineblå. Shorts og nederdele fås i både marineblå og hvid.

Der er bestilt demotøj så alle kan komme til at prøve størrelser inden man bestiller – det vil der være mulighed for d. 30.april til Åbent Hus. Ved bestilling denne dag er der yderligere -15% på de gode priser.

 

 

 

Sjælland Syd Holdturnering 2022

 

 

Hent invitationen her og reglerne her

Kontakt Jan Møller på kcc.holiday@gmail.com eller på tlf: 22245900

Standerhejsning

Kære medlemmer

Vi afholder standerhejsning på lørdag d. 9/4 kl. 14.

Der vil bliver serveret et lille glas til de fremmødte.

Et af klubbens ældste og yngste medlemmer, Erik Møller og Ellen Sofie Hemmingsen vil sørge for at hejse flaget.

Finn Christiansen har lovet at trutte.

Vi glæder os til for alvor at kunne åbne sæsonen og få lidt liv på vores anlæg igen.

Det vil stadig kun være bane 5 og 7 der er spilbare lidt endnu. HP Tennis har lovet at de er langt med deres forårsklargøring til Påske, så vi håber at vejret arter sig og vi snart kan åbne alle baner.

Vel mødt

Bestyrelsen

 

Tennisrejse 2023

Kære mulige tennisrejsedeltagere i uge 4 2023

Der er godt nok længe til, men ikke desto mindre er det rart at have noget godt at glæde sig til i en på mange måder kold tid.

Ca 1/5 håber jeg, at jeg kan lukke for tilmeldingen og få afsluttet al korrespondance med Bravo Tours.

Om ca en uge vil jeg lægge tilbuddet ind på vortennis.dk samt sende tilbuddet til de 60+-deltagere, der ofte gæster vore stævner i VTK.

Dermed burde vi nå 24 deltagere.

Anni fra Bravo Tours har sendt os vedhæftede tilbud, der ganske smart lige sniger sig under de 7000 kr.

Hvis et par lige nu ønsker at bestille en rejse til la Princess på La Palma i uge 4 med skrå havudsigt, så har Bravo Tours et “bestil tidlig tilbud” p.t. for 15.198 kr. Dette er dog ikke inklusiv lejen af tennisbanerne og 2 frirejser.

Vi har denne gang valgt at være grådige og snuppe den ene frirejse (Grethe), hvorimod den anden frirejse er fratrukket jeres og min pris.

Hvis prisen ikke virker afskrækkende, så vil det glæde os, om I relativt hurtigt vil melde tilbage – senest 15.4., om I er klar?

Send os:

Fulde navn i følge passet, adresse, mail og telefon/mobil samt de særønsker I måtte have. På forsiden kan I læse meget mere om tennisrejsen og tilbuddet.

Håber I finder prisen fair. Vi har presset bureauet efter bedste evne.

Mvh

Grethe og Erling

Loader Loading...
EAD Logo Taking too long?

Reload Reload document
| Open Open in new tab

Bane 5 & 7 åbner 19. marts

Kære medlemmer

I morgen d. 19. marts åbner vi for bane 5 & 7. Erling har knoklet med banerne de sidste par dage, og da vejret nu viser sig fra sin smukkeste side, er der kommet net op, og der kan spilles.

Begge baner er selvfølgelig bløde og kræver under spil, at du/I – når huller i gruset uundgåligt opstår – trykker gruset på plads med fodsålen.

Efter spillet bruges fodsålerne atter samt flittig brug af skraberen indtil alle huller er udbedret.

Til sidst skal banen bare fejes med den store kost.

Banebooking er selvfølgelig klar nu. Klik her for at booke.