Skumtennis

Skumtennis i DGI-Huset indendørs 2019/20

Læs mere her

Barolo

De sidste 3 gange starter vi kl.17, da det ellers bliver for dunkelt at spille den sidste kamp. Det er ok at komme senere hvis kl. 17 er for tidligt, men vi slutter kl. 19. Det er selvfølgelig også muligt for nogle at tænde lyset og fortsætte med at spille.
Vi har sidste spilleaften den 7.10, hvor vi regner med at lave lidt afslutning sammen med kåringen af vinderen af efterårets spil. Gode ideer og hjælp til arrangementet modtages gerne.
Vh Erik og Ole

Haltider 2019/2020

Nu kan der bookes haltider for vintersæsonen 2019/2020. Læs mere her

Indendørs træning

BLIV BEDRE TIL TENNIS I VINTER!
VTK tilbyder træning på stor bane i Vordingborghallen for både juniorer og seniorer.
8 gange før jul og 8 gange efter jul – én time per gang i tidsrummet 9 – 12 søndag formiddag. Start søndag den 27. oktober.
Træner er Jesper Dalberg Larsen, som er klubtræner i Holmegård Tennisklub. Jesper har tidligere trænet med succes i Vordingborg.
Med tilskud fra VTK er prisen så lav som kr. 440,- for juniorer og kr. 640,- for seniorer for 16 timers træning.
Tilmeldingsfrist onsdag den 25. september.
Yderligere oplysninger og tilmelding hos Peter Rigbolt, peter.rigbolt@privat.dk, 21436405.

+ 40 Holdturnering

+ 40 holdet har spillet de sidste 2 søndage på hjemmebane, tak for opbakningen til de fremmødte.

Søndag d. 18. august havde vi besøg af Hareskov/Værløse, som vi spillede 4-4 mod på udebane i foråret. Efter en masse spændende kampe, lykkedes det at vinde damedoublen i super tiebreak i 3. sæt, hvilket betød en samlet sejr på 5-3.

Søndag d. 25. august var det topopgør på hjemmebane, imod Karlslunde. Stillingen i gruppen inden opgøret, var helt lige, men Vordingborg var 1 sæt bedre end Karlslunde, så vi kunne nøjes med 4-4, hvis vi ikke afgav for mange sæt.

Oddsene var dog ikke de bedste, da vi tabte 2-6 på udebane i foråret. Efter 1. spillerunde spillede Vordingborg sig foran 3-2, inden de 3 afgørende kampe. Det blev en meget spændende afgørelse da alle 3 kampe blev afgjort i 3. sæt. Heldigvis afgjorde Jann og Andreas det i 1. herredouble, da de tog den 4. sejr til Vordingborg. Janne blev desværre besejret i 3. sæt i damesinglen, efter en flot indsats. John måtte desværre trække sig med en skade efter hans single, men heldigvis var Lars klar til at tage over. Lars og Steffen spillede en flot 2. herredouble, men måtte  også se sig besejret i 3. sæt.

Det betød et slutresultat på 4-4, men det betyder at Vordingborg slutter i toppen af 3. division og inden slutspillet, allerede er sikret oprykning.

Godt kæmpet alle sammen!!

P.S John og Bjarne mangler på billedet